Tønder dyreklinik

Husk! Lukket torsdag d. 14/5, mandag d. 18/5 samt fredag d. 22/5

Her i hyggelige og rolige omgivelser sørger jeg for, at dit kæledyr får den bedste behandling; fra hvalpepakke til det sidste farvel står jeg klar til at være din dyrlæge i Tønder. Når du bestiller en konsultation hos mig, kan du forvente en grundig undersøgelse og professionel rådgivning. Jeg tager mig tid til at lytte og forstå dit kæledyrs behov, så jeg kan yde den bedste behandling. ​Jeg tilbyder en bred vifte af behandlinger, og uanset hvad dit kæledyr har brug for, er jeg klar til at hjælpe.

Hos Tønder dyreklinik er tid, ro og nærvær kerneværdier. For mig er det vigtigt, at du har tillid til mig, og at dit kæledyr får en stressfri oplevelse på klinikken. Hver gang.

Velkommen i Tønder dyreklinik!


Klinikken er lukket onsdag samt weekender og på helligdage. Du er dog ALTID velkommen til at sende mig en sms eller ringe, da jeg også tilbyder at hjælpe dit kæledyr i vagten. Der tillægges vagtpatienter et vagthonorar.


Hvem er jeg?

Mit navn er Kamilla König, og jeg er den eneste dyrlæge her på klinikken. Det vil sige, at det altid er mig, der står for modtagelsen, behandlingen og hjemsendelsen af dit kæledyr. Det, håber jeg, skaber tryghed for dig, og derved får dit kæledyr altid den individuelle opmærksomhed og pleje, det fortjener. 

Jeg har mange års erfaring med behandling af både små og store kæledyr og brænder for at hjælpe dit kæledyr med den bedst mulige pleje. Jeg er blevet tildelt Artemis-legatet for mit arbejde med at fremme dyrevelfærd i Caribien hos netop kæledyr, så det føltes helt naturligt at starte min egen klinik. Jeg er uddannet dyrlæge fra Københavns Universitet i 2014, og mit mål er altid at give en personlig og nærværende behandling og at have dig som kunde i fokus. Det er vigtig for mig, at du føler dig respekteret og godt behandlet.

Jeg er medlem af Den Danske Dyrlægeforening, Sønderjysk Dyrlægeforening samt Tønder Erhvervsråd.